På romnet.dk kan du læse om romafolket (sigøjnerne) og følge med i nyheder om romaer i Danmark. Desuden finder du information om romaernes(sigøjnernes) kultur, oplysninger om aktuelle arrangementer, samt links og henvisninger til websider og litteratur, der beskæftiger sig med romaer.
Du kan læse om sigøjnerne, sigøjner-kultur og sigøjner-musik. Romaerne(sigøjnerne) bliver behandlet i en række artikler og reportager.
Man mener at en af disse blandede hære blev tabt i Indiens krig med det Byzantinske rige (Grækenland). Denne store hær blev derfor bragt hjem til det Byzantinske rige som krigsbyte. Her skulle dens lejesoldater arbejde for det Byzantinske rige. Denne gruppe af indisk talende soldater har derefter levet i mindst 200 år i det Byzantinske rige (Grækenland) omgivet af den græsktalende befolkning. Gruppen udviklede i gennem denne periode eget sprog og kultur. Sproget blev en blanding af sprog fra alle dele af Indien, persisk og græsk.
Over disse 200 år udviklede gruppen sin egen identitet som et folk - romafolket. Da det Byzantinske rige kollapsede i 1300-tallet begyndte romaerne at rejse videre ud i Europa. Romaerne blev således først til et folk efter de havde været i Europa i 200 år. Det forklarer hvorfor romaerne i dag er et folk, som er knyttet til Europa (Cederberg, 2004; Hancook, 2002).
Romaer har i århundreder levet i Europa som uønskede. De er blevet udsat for folkemord, forfølgelser og slaveri i et omfang som ikke kendes for andre etniske grupper i Europa. I Vesteuropa var de fredløse, som var nødt til at flygte fra sted til sted fordi alle havde lov til slå dem ihjel og tage deres ejendele. De var uønskede og havde ikke lov til at bosætte sig og kunne derfor kun ernære sig som daglejere, handelsmænd, musikere eller gøglere. I Østeuropa blev de taget til fange og holdt som slaver i 500 år og blev først frigivet i 1864.
Hvordan har romaerne overlevet op til i dag i så stort et antal på trods af forfølgelser og folkemord? Omkring halvdelen af romaerne overlevede i Europa fordi de var slaver. Under slaveriet overlevede 1 million eller flere i bl.a. Rumænien og på Balkan i gennem 500 år. Romaerne ankom til Østeuropa i 1300-tallet og lige på det tidspunkt havde godsejerne hårdt brug for arbejdskraft, da pesten havde dræbt store dele af befolkningen. Godsejerne greb derfor chancen og gjorde romaerne til slaver. Alene i Rumænien var der 600.000 romaer slaver ved frigivelsen i 1860'erne.
I Vesteuropa var slaveriet ikke nær så udbredt, men romaerne havde det ikke let af den grund. Mord på de fredløse romaer var meget almindelige. Romaerne måtte overleve ved at bevæge sig fra sted til sted, hvis de blev for længe et sted blev de truet til at rejse. Landene søgte at holde sig fri for romaer ved at tvangsudvise romagrupper til nabolandene. Det betød selvfølgelig at der opstod stridigheder mellem landene. Ingen ville have romaerne og de beskyldte hinanden for at sende romaer ind i deres land.
Allerede i 1700-tallet begyndte man mere målrettet at komme af med romaerne. Man indfangede romamænd og satte dem i arbejdsfængsler på livstid, børn blev tvangsfjernet, kvinder fik klippet deres hår af og udvist af landet. Love blev vedtaget der bekendtgjorde at alle romaer skulle arresteres, tortureres og straffes første gang de fundet i landet. 2. gang de blev fundet i landet skulle de hænges (Fraser 1992). På disse måder prøvede man at sikre sig at romaerne ikke kom tilbage. Målet var enten at romaerne af skræk blev væk eller også at de blev adskilt fra andre romaer og dermed blev assimilerede.
Forsøget på at slippe af med romaer blev påvirket meget af de videnskabelige fremskridt i 1800-tallet og 1900-tallet. På det sociale område blev tvangsfjernelser almindelige og brugt i bl.a. Norge, Sverige og Danmark til at assimilere romaerne. Samtidig gjorde mange love det ulovligt at være omrejsende sælgere og gøglere. Fra omkring 1920 fik racehygiejnen og arvebiologien stor betydning. I Nazi-tyskland førte det til at samfundsproblemet: "de uønskede romaer" skulle løses ved at henrette romaerne.
I slutningen af 2. verdenskrig dræbte Nazi-tyskland en halv til en hel million romaer. Men 40'ernes racehygiejne ramte romaer ikke bare i Tyskland og de lande der var besat (Østrig, Tjekkiet, Holland, Belgien og Nordfrankrig), men også fx i Spanien hvor flere tusind romaer blev sendt til lejre i Spanien. I Skandinavien blev der både i Danmark og Sverige lavet store sigøjnerundersøgelser, hvor alle romaer blev registrerede med billede og beskrivelser af den enkeltes træk og slægts- og raceforhold. I Sverige og Norge førte opmærksomheden til sterilisering af mange romaer. Heldigvis blev registrene i Sverige og Danmark ikke brugt til at sende romaer i KZ-lejrene. I Sverige fordi Nazi-tyskland aldrig besatte Sverige. I Danmark lå sigøjnerregistret fra 'Institut for human arvebiologi og eugenik' færdigt i 1943, men det blev aldrig brugt af nazister, selvom det blev udgivet og omtalt i Dagbladet Politiken. Den danske racebiologiske undersøgelse beskrev sigøjnerne som et samfundsproblem og blev foretaget mens Danmark stadig var besat og samtidig med at folkemordet på romaer var i fuld gang i Nazi-tyskland (Koch 1995, 185).
I dag er romaer også udsat for racistisk motiverede drab og forfølgelserne i Europa. I 1999 registrede FN fx at 14.000 huse i Kosovo, hvori der boede romaer, var blev sat ild til og nedbrændt. 80% af Kosovos 150.000 romaer er flygtet som følge af den bølge af drab og overgreb, der kom i kølevandet på Kosovo-krigen (Cederberg, 2004).
I gennem 1900-tallet er romaerne overalt i Europa blevet tvangsbosat i særlige fattigkvarterer, hvor størstedelen i dag stadig er fanget pga. fattigdom. Og særligt i Østeuropa foregår der hele tiden drab og overgreb på romaer, som aldrig efterforskes. Ofte lever romaerne i disse lande helt ubeskyttede, da de ikke regnes for eller er registrerede som borgere. De kan ikke få hjælp fra politiet eller socialvæsnet. De tilbydes ikke uddannelse og kan sjældent finde arbejde. Og er dermed frataget alle deres rettigheder.
EU, FN og Verdensbanken er nogle af de organisationer der i de seneste år har adresseret dette problem, men problemet synes stadigt uoverstigeligt i mange af EU's medlemslande. I stedet for fremgang ses jævnligt eksempler på tvangssterilisation, racistisk motiverede drab, overgreb og diskrimination (ERRC, 2003). Romaproblemet er derfor midt i en brydningstid hvor den øgede opmærksomhed fører til nye rapporter om fattigdom og forfølgelser, mens sværvægtere som Verdensbanken søger at vende udviklingen for romaerne (World Bank Group, 2003).
romaer romaere romaerne romi romier romiklasser sigoejner sigoejnere sigoejnerne sigojner sigojnere sigojnerne sigøjner sigøjnere sigøjnerne romaer romaerne romafolket sigoejner sigoejnere sigoejnerne sigojner sigojnere sigojnerne sigøjner sigøjnere sigøjnerne Nyhedsarkiv Helsingør Romaklasser Romaflygtninge i DK Aftale med Ex-jugoslavien Europas romaer Rumænien Slovakiet Tjekkiet Danmark og Romaerne Spørg om romaer Arrangementer Film Litteratur Links Om romnet.dk Romnet-Forum Nyhedsbrev brikker.html brikker.pdf brikker1415.html