Danmark har siden 8. marts 2003 tvangshjemsendt romaer til Ex-jugoslavien. De er blevet omfattet af en ny aftale trods det at Ex-jugoslavien af flere ikke betragtes som sikkert for romaer. Fra marts 2003 til januar 2004 er 750, hvoraf mange romaer, blevet udvist til Serbien og Montenegro
 |
Jugoslaviens indenrigsminister Zoran Zivkovic og Europa- og daværende integrationsminister Bertel Haarder skriver under på aftale
|
Danmark indgik den 29. maj 2002 en aftale med Jugoslavien om at Jugoslavien skulle modtage 900 asylansøger der opholder sig i danske asylcentre efter de har fået afslag på deres asylansøgning. Aftalen træder nu i kraft efter at være blevet forsinket af valg til parlamenterne i de to forbundsrepublikker.
Danmark og andre EU-lande har siden 1997 eller kun i meget begrænset omfang har kunnet tvangsudsende asylansøgere til Jugoslavien da myndighederne i Jugoslavien har nægtet dem indrejse. Tyskland og nu også Danmark har først nu fået en tilbagesendelsesaftale med Jugoslavien. Jugoslavien viser med aftalen at man ønsker at tilnærme sig EU. Jugoslavien håber at de ved at hjælpe EU-landene af med deres flygtninge kan få et tættere samarbejde med EU og på længere sigt blive medlem. Som andre de andre EU-lande skal de derfor til at tage deres statsborgere igen hvis de er uønskede i det land de rejst til.
De 900 jugoslavere hvor af de fleste er romaer der er i en udsendelsesposition fordi de har fået afslag på asyl, kan derfor tvangsudsendes efter den 8. marts 2003. Rigspolitiet har forinden haft samtaler med samtlige 900 afviste asylansøgere for at sætte dem ind i deres situation. Det gøres klart for dem at de i nær fremtid vil blive tvangshjemsendt som følge af den nye aftale og de opfordres derfor kraftig til at rejse hjem frivilligt såfremt de har et gyldigt pas. De får betalt flybillet og får nogle få dollars med til transport fra lufthavne og ud i landet. Rigspolitiet kan i midlertidig oplyse at ingen af de indtil nu adspurgte ønsker at rejse hjem frivilligt. De 900 afviste asylansøgere står derfor nu til at blive udsendt mod deres vilje, på trods af at flere mener at flere hundrere af romaer som er blandt de 900 afviste asylansøgere går en uvis fremtid i møde. Der er usikkerhed om de danske myndigheder har undersøgt om de afviste asylansøgere er romaer, der i såfald har en stor risiko for at blive forfulgt når de vender hjem.
2004: Af de 900 til 1000 der stod overfor at blive tvangsudvist til Serbien og Montenegro er der pr. 25. januar 2004 kun 250 tilbage. De vil snarligt blive udvist. Siden har Danmark også fået en aftale i stand med Bosnien-Herzegovina og tvangsudvisningerne kan nu også her forløbe let.
2006: Selvom mange er blevet hjemsendt, er der stadig stor usikkerhed om hvor mange af dem der modsætter sig hjemsendelse, der stadig sidder i Sandholmlejren. Bl.a. Kosovo nægter stadigt at modtage afviste asylansøgere fra Danmark, der ikke frivilligt vil vende hjem, da Kosovo administrationen ikke ser sig i stand til at beskytte dem mod overgreb fra den øvrige befolkning. Resultatet er at familier fra Kosovo ikke med tvang kan sendes hjem, men samtidig nægter Danmark dem opholdstilladelse, de tvinges istedet til at blive i Sandholmlejren på madpakkeordningen og møde på politistationen 2 gange om ugen, hvor politiet systematisk prøver at presse dem til frivilligt at rejse hjem.
|
LÆS MERE PÅ ROMNET.DK
|
|
 |
 |